Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Smid tøjet
01-05-2015, kl. 08:23:52 - skrevet af Peter Balling

Nykredit Copenhagen Marathon opfordrer maratonløbere til at smide tøjet

-- A N N O N C E --

Søndag den 3. maj bidrager kommende maratonløbere til Røde Kors' tøjindsamlingskampagne Smid Tøjet ved at donere deres brugte løbetøj og udslidte løbesko. Indsamlingen foregår på Østerbro Stadion hvor hundredvis af løbere, der alle træner frem mod Nykredit Copenhagen Marathon den 24. maj, mødes hver søndag for at træne i fællesskab. Bag indsamlingen står Sparta Atletik & Motion, der siden 1980 har arrangeret det årlige maraton i Københavns gader.

Løbetøj samler støv
Udviklingen inden for løbebranchen går stærkt, og løbere skifter jævnligt træningsgarderoben ud med nyere og mere funktionelle produkter på markedet. Derfor har løbe- og atletikklubben Sparta en formodning om at mange løbere ligger inde med en hel del løbetøj og løbesko som blot samler støv i skabet. Derfor opfordrer Sparta i samarbejde med Nykredit, der er hovedsponsor for Nykredit Copenhagen Marathon, hovedstadens maratonløbere in spe til at donere deres kasserede løbetøj og løbesko for at støtte op om Røde Kors' aktuelle Smid Tøjet-kampagne.

Indsamling på Østerbro Stadion
'Siden starten af 80'erne har vi hver søndag fra november og frem til vores maraton i maj arrangeret gratis maratonfællestræning fra Østerbro Stadion, og med op mod 1000 løbere tilstede synes vi det er en oplagt lejlighed til at støtte op om Røde Kors' hjælpearbejde', siger direktør for Sparta Atletik & Motion Dorte Vibjerg om indsamlingen der finder sted på Østerbro Stadion søndag den 3. maj fra kl. 9.00.

Tøjdonation til Nykredit Copenhagen MarathonOgså til selve maratonløbet, som finder sted for 36. gang søndag den 24. maj i København, vil der i samarbejde med Hovedstadens Røde Kors blive indsamlet efterladt og glemt tøj. 

'Mange løbere efterlader tøj som de har haft på for at holde sig varme inden starten. Noget af det er hullet, men andet er bare umoderne, så det skal selvfølgelig gå til et godt formål', lyder det fra løbschef Lars Nissen der fortsætter: 'Løberne kan have god samvittighed hvis de vælger at efterlade deres overtrækstøj ved starten'.
Nykredit, der siden 2010 har været hovedsponsor for Nykredit Copenhagen Marathon, bakker op om initiativet. Marketingdirektør i Nykredit, Morten Møller Madsen, udtaler:

'Nykredit Copenhagen Marathon er et event der hvert år skaber glæde for mange tusinde mennesker. Ved at donere glemt, brugt og efterladt løbetøj til Røde Kors kan endnu flere mennesker få glæde af denne begivenhed, og det synes vi giver rigtig god mening.'

Links...
- Læs mere HER
- Læs mere HER
update data set antalvist = 1845 where id= 2221;

-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
Bøger
Løbebriller
Løbestrømper
Løbetøj Kvinder
Løbetøj Mænd
Løbskalender 2015
Plejemidler
Pulsure
Sportsenergi
undertøj Kvinder
Undertøj Mænd
Kampagneoversigt

 
 
 
 
 

Copyright © 1999-2017 dourun.com - All Rights Reserved