Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Løber Til Løber - GARMIN Rudersdal VII (pics+vid)
Løber Til Løber
Løber Til Løber
Forside | Profil | Tilmeld | Aktive emner | Medlemmer | Søg | Hjælp
Brugernavn:
Password:
Gem password
Glemt Password?

 Alle Fora
 Løber til Løber
 Løbsanmeldelser
 GARMIN Rudersdal VII (pics+vid)
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Torr
Æresmedlem

Denmark
posteringer 3452

Skrevet - 23/03/2009 :  20:04:18  Vis profil  Besøg Torr's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Så fik vi afviklet GARMIN Rudersdal marathon nr. VII, og dette på en flot men også råkold såkaldt forårsdag. Super !


Forinden selve løbeturen havde deltagerne - rekordfelt på 96 tilmeldte - fået startposer med flotte T-shirts fra GARMIN og anden forplejning sponseret af LØBEREN, tak til begge sponsorer for at medvirke til løbets popularitet !

Derudover havde vi hørt læge Jerk W. Langer give et lille foredrag om det nu er sundt at løbe marathon... konklusionen følger længere nede... og måske vil Jerk følge op i debatten her efterfølgende. Men i alle tilfælde tak for et lærerigt og meget underholdende indlæg. Tak, Jerk !

Sidst men ikke mindst tak til alle deltagerne for deres gode humør og glæde for løbet, og tak til de usvigeligt sikre fartholdere, der sikrede, at de tre tidsgrupper nåede sikkert i havn. Og til allersidst tak til Allan Nielsen, der endnu engang havde afsat en søndag for at fungere som vores hyggelige depotmand. Det fungerede bare tip-top !

Mere vil jeg så ikke selv skrive og bedømme om løbet, der må I andre byde ind... så lad os springe til billederne, der falder i to grupper, nemlig først mine egne og derefter nogle tilsendte af Claus Høier, en af fartholderne i 4-timers gruppen.

Dagen startede i Birkerød Idrætscenter, velvilligt stillet til råde af Rudersdal Kommune, iøvrigt... og også tak for dét gode samarbejde ! Her startede løberne med at skrive sig ind og få poserne udleveret. På billedet undertegnede samt fartholder Anders Munch Madsen, landets mest erfarne marathonløber med nu 408 marathonløb på kontoen.


Sædvanlige kendinge bydes velkommen.. på billedet Steen Sjøgren, Mogens Pedersen - der havde løbet 100 km om lørdagen !!! - og svenske Lennart Skoog, på dagen også hjælpsom fartholder. Tak, Lennart !


Til venstre fint besøg fra Bornholm, pastor Carsten Møller_christensen, der havde fået Vorherre's velsignelse til at løbe med idag.


Hygge ved Café Grundtvig inden løbsstart.


Her ser vi så dagens VIP-taler, Jerk W. Langer, samt løbsarrangøren til venstre...


.. og som her byder deltagerne velkommen...


... der lyttes intenst...


... og jyske venner og Klub 100 medlemmer blandt deltagerne , til venstre Gert Ejlertsen og Vagn Kirkelund (50 km lørdag !)... og 'bobler' Brian Pedersen og Peter Simonsen. At folk kører hele landet igennem for at deltage i GARMIN Rudersdal marathon er en meet stor ære for løbet !


En glad Mogens efter ny PR på 100 km. Stort tillykke herfra !


Så skulle der deles lodtrækningspræmier ud, først et par ting fra LØBEREN...


.. sponsorgæst Mette Rasmussen fra GARMIN hjalp med at trække lod...


.. og så kunne varerne overbringes.


Mere.


GARMIN havde sat et FR 405 samt to FR305 på højkant, de overbringes her...


.. og til sidst her til Jørgen Steen Nielsen. Tak til sponsorerne for de flotte effekter !


SÅ kom Jerk på banen med sit foredrag...


... vi hørte bl.a. om, at det er ligeså farligt at løbe marathon, som at køre på motorcykel... mens man gør det. Det synes jeg faktisk er ret sejt, for jeg har aldrig turdet køre på motorcykel, ja, jeg har kun een gang som teenager prøvet at køre på knallert, turen varede tre meter, hvorefter jeg kørte ind i en væg.. og fik en forsikringssag på halsen. Totalt Fedtmule. Nå.. men marathon er altså motorcykel-sejt... og vi er endda nogle med et rygmærke... 'Klub 100'...

Konklusionen på foredraget var imidlertid ikke til at tage fejl af: Ja, der er en forhøjet risiko for hjertedød, mens man løber, både som marathonløber og almindelig jogger. Men den overvejes klart af, at man resten af tiden kun løber omkring halv så høj fare for hjertedød i forhold til resten af befolkningen. Så statistisk lever løbere meget længere, faktisk omkring 10 år !


Nå.. SÅ var det tid til at sende to første to grupper afsted på denne kølige formiddag...


Til venstre fint besøg af BT's sportsjournalist Peter Fredberg.. der som bekendt også har interviewet undertegnede til DOURUN's løbskalender 2009 (se reklame her på DOURUN).


Så er løbet igang, vi starter med en tur i undergrunden.


Mere.


Afsted det går i Birkerød.


Lidt senere krydses Kongevejen.


I parken.


Far Anders Munch Madsen og datter Birgitte Munch Nielsen i spidsen for 4.30 timers gruppen.


Stemningsbillede...


... og vi skal lige have alle med. I baggrunden hviler Sjælsø.


Så er vi nede ved søbreden, næsten.


Ved Jægerhytten.


Her det karakteristiske træ, løbets 'kendetegn'.


Stemningsbillede.


Her sker det så, 4.30 gruppen løber fra os i 5-timers gruppen...


...lad os præsentere fra venstre... Peter, Carsten, Birgitte, Lennart og Tor.


Vores sidste kig på 4.30 gruppen... og væk var de.


Lidt senere løber Birgitte forbi det flotte nye stråtag ved indgangen til Rude Skov.


Stemningsbillede fra skoven.


Mere.


Kongevejen krydses.


Det var en hyggelig lille gruppe, vi havde !


Vi nærmer os goldbanen...


... først forbi denne fornemme bolig...


... og et par heste på græs...


... og så endeligt golfbanen.


Ikke den store aktivitet med køllerne endnu, dog. Så helt forår er det nok ikke...


Her en af de slemme bakker...


... og kort efter på vej mod motorvejskrydsningen...


... vores lille gruppe venter tålmodigt.


Igennem moseområdet på vej mod Rundforbi...


... og videre langs Helsingør-motorvejen.


Rundforbi... og første depot... ahhh !


Allan styrede depotet med sikker hånd !


Mmmmm... Eldorado !


Ja, og efter optankning løber vi så videre.. Rundforbi Stadion til højre.


Opad mod Grisestien.


Dér !


Opstillings foran et ganske bestemt hus... hvori der efter sigende bor en lille 'hulemand', som engang påstod, at 'pengene fosser ud af statskassen'...


Nå... videre ad Grisestien.


Birgitte kæmper.


Mere.


Og hov, se nu... her bliver vi allerede overhalet af 4-timers gruppen... der løb lidt for hurtigt idag... men havde alle med.


Et lille videoklip med glade, hurtige løbere.



Eller: http://www.youtube.com/watch?v=BZn_MDSQp_0


Forbi Vedbæk Havn passeres dette fornemme palæ.


Kort efter er vi i skov igen... og kæmper med en af de mange bakker.


Idyl i skoven.


Den Røde Port, indgangen til Dyrehaven.


Stemningsbillede.


Videre !


Skiltet taler for sig selv...


... voila, Skodsborg Station. 25.6 km er tilbagelagt.


Skodsborg Vigørcenter og udsigt til Øresund i horisonten.


Så skal vi UNDER jernbanen...


... sådan, og videre op i skoven.


En ok glad Fedtmule.. men også meget træt... løbende efter en hel uges med halsbetændelse, penicillin osv.


Videre i skoven.


Mere.


Lennart ved Raadvad Kro.


Smukke Raadvad.


Næste bakke vanker.


Flotte trækroner.


Og en birk.


Videre mod depot 2, herfra mangler der små 2 km.


Campingpladsen passeres, det småspirrer med aktivitet.


Grisen på Nærum-banen.


Hvem har vi dér ? DAF-opmålet Peer til venstre og med hjælper Ole til højre,,, ude at måle ruten til BT 1/2 marathon op... og til orientering står de her PRÆCIST ved 18 km mærket.


Efter depot 2 er de bagerst løbere på ruten nu mig selv samt Peter Fredberg, der var så flink at hive mig igennem... det var mægtigt hyggeligt.. og vi fik fortalt mange røverhistorier om dit og dat og slige ting.


Flere flotte trækroner.


Forbi den flotte havelåge på Kulturstien.


Søllerød Naturpark !


Stemningsbillede.


Søllerød sø.


Peter tager et hvil.


Fornemme Søvej.


Lidt efter Holte Midtpunkt.


Furesø.


Peter Fredberg ved Furesø.


Mega-hærget Fedtmule-figur.


Så fin. Men også hidsig og skræppende... altså, en hun.


Noget senere... ved Vaserne.


Forårstegn.


Endelig, endelig, endelig...


.. i mål... løbet er gennemført.


Ja, det var så¨mine billeder, herefter følger venligt tilsendte fra Claus Høier. 4-timers gruppen...


Weee.


Stemning ved golfbanen.


Claus Høier i højt humør.


På Grisestien.


Hurtige Poul Petersen (normalt sub 2.55), der må have hygget sig gevaldigt i dagens tempo... håber jeg.


Glade fartholdere... Claus Høier og Jan Mortensen. Tak for jeres indsats, venner !


I sort Klub 100 medlem Leif Skinnerup... der iøvrigt er med til at arrangere Sydkystmarathon nu på lørdag, et løb, jeg godt kan anbefale.


Spirre-vipper ved Skodsborg Station.


På marken. Forrest i rødt endnu en fartholder, Mikkel Gormsen. Tak, Mikkel !


Ved Furesø.


Mere.


Der løbes mod Birkerød.


Skarpt sving.


Solen er brudt lidt frem.


Inde på sidste 2 km.


Og... færdig !


Ja, det var så det for denne gang, jeg vil slutte af med at citere et par af de mange begejstrede mails, jeg har fået her efter løbet - tak for dem - og så ellers lade det være op til forum-medlemmerne at bedømme løbet iøvrigt.

quote:
"Tusind tak for endnu et fantastisk Garmin Rudersdal Marathon søndag den 22. marts - super smuk rute, hyggelige mennesker, masser af muligheder for marathon-snak m.m. undervejs, flot arrangement - det sociale marathon koncept er her i fuldt flor.
De bedste hilsner fra en glad og meget tilfreds deltager."


quote:
"Tak for endnu et kanongodt arrangement. Rudersdal Marathon er stærkt vanedannende! Det var 4. gang, at jeg deltog i Rudersdal Marathon, men bestemt ikke sidste."


Bedre kan denne beretning ikke slutte,

mvh. Tor Rønnow / GARMIN Rudersdal marathon



My marathons - stories, pictures and videos: http://www.temperance.dk/blog/

psi
Æresmedlem

Hjallerup
posteringer 227

Skrevet - 23/03/2009 :  21:02:26  Vis profil  Besøg psi's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor,
Nu er det anden gang, jeg var med til Rudersdal marathon (knap så koldt som sidste gang i november), og selv om jeg var oppe 4:15 og først tilbage i det Nordjyske (Hjallerup) klokken 20:00, så er dine arrangementer hele turen værd! Jeg glæder mig allerede til næste Rudersdal Marathon. Vi ses derude....


Peter
Nordjyden
Til toppen af siden

kawer
Stjernemedlem

Nørrebronx
posteringer 136

Skrevet - 24/03/2009 :  10:46:38  Vis profil  Besøg kawer's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor,

Tak for endnu et godt Rudersdal Marathon. Det var anden gang for mit vedkommende. Første gang var fra Nærum stadion, og jeg synes det er en rigtig god idé, at det er blevet flyttet til Birkerød. Bedre faciliteter og bedre transport muligheder (der er også kortere fra st.) og så kan man lige varme op i Fitness, og tage nogle ekstra km bagefter - ikke at jeg har gjort det, måske næste gang. Det kan da ikke være bedre :)

Også godt at det er en måned senere i forhold til sidste år.
Til toppen af siden

whatwhatwhat
Æresmedlem

Nykøbing F
posteringer 259

Skrevet - 24/03/2009 :  11:51:06  Vis profil  Besøg whatwhatwhat's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

Tusinde tak for endnu et skønt Rudersdal marathon!

Ruten er hård, men fantastisk naturskøn, arrangementet fungerer godt og selskabet kan dårligt blive bedre. Når man så tilmed vinder et Garmin Forerunner GPS/pulsur som lodtrækningspræmie, så er der altså dømt 8 ud af 6 stjerner til løbet!!!

/Jørgen
Til toppen af siden

palmos
Stjernemedlem

Ry
posteringer 109

Skrevet - 24/03/2009 :  13:40:29  Vis profil  Besøg palmos's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

Jeg vil også lige sige tak for et godt arrangement, det var første gang i Rudersdal for mit vedkommende, men en rigtig flot rute, som jeg gerne vil løbe igen.

Mvh
Jens

P.s. Min oplevelse blev nu heller ikke ringere af at vinde et nyt ur
Til toppen af siden

Jyden
Æresmedlem

Allinge
posteringer 341

Skrevet - 24/03/2009 :  15:45:43  Vis profil  Besøg Jyden's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor!

Jeg vil også takke for et godt løbsarrangement. På den måde blev der også lejlighed til at gense min datter derover i det nordsjællandske.
Her - østpå - oplevede vi i maratonløbet på Christiansø lørdag den 14.marts den rigtige første forårsdag. Vejret ved Rudersdal Marathon tydede da også på, at foråret er stærkt på vej. Min kone og jeg tog da derfor, da jeg søndag aften var kommet hjem til Bornholm igen, i vort sommerhus - vi har nemlig lige nu ferie. Og så her tirsdag morgen vågnede vi op med snevejr og en hel del sne omkring os. Vejene har således været vanskeligt passable. Jo! vejret i marts kan i høj grad være omskifteligt.

Med venlig hilsen
Carsten
Til toppen af siden

supermand
Stjernemedlem

københavn
posteringer 95

Skrevet - 24/03/2009 :  18:39:29  Vis profil  Besøg supermand's hjemmeside  Svar med kopi af besked
hej Tor

super oplevelse endnu engang, det er fantastiskt at mødes med så mange dejlige mennesker, mange kendte ansigter, og heldigvis også mange nye hver gang..

ruten er som altid spændende, man ser noget nyt hver eneste gang, og den er krævende på nye måder hver eneste gang..

stemningen undervejs er sublim, og man kan virkelig mærke løbeglæden hos alle de fremmødte, og der bliver drøftet alt muligt undervejs...

når gruppen snørkler sig igennem landskabet og man kan høre summen af stemmer der hygger sig, og trampen af 100 sko.. så bliver det ikke større..

og da vi fik solskin på de sidste 7 km, så var det jo ren ekstase

glæder mig allerede til næste gang

vh claus høier
Til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Hop til:
Løber Til Løber © DoURun.com Go To Top Of Page
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.05
-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
Bøger
Løbebriller
Løbestrømper
Løbetøj Kvinder
Løbetøj Mænd
Løbskalender 2015
Plejemidler
Pulsure
Sportsenergi
undertøj Kvinder
Undertøj Mænd
Kampagneoversigt

 
 
 
 
 

Copyright © 1999-2017 dourun.com - All Rights Reserved