Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Løber Til Løber - Fedtmule vandt et marathon (Teichwiesen) ;)
Løber Til Løber
Løber Til Løber
Forside | Profil | Tilmeld | Aktive emner | Medlemmer | Søg | Hjælp
Brugernavn:
Password:
Gem password
Glemt Password?

 Alle Fora
 Løber til Løber
 Løbsanmeldelser
 Fedtmule vandt et marathon (Teichwiesen) ;)
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Torr
Æresmedlem

Denmark
posteringer 3452

Skrevet - 01/12/2008 :  16:45:24  Vis profil  Besøg Torr's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Så blev det min tur til at prøve det lille løb i Hamborg.. nemlig den utrættelige Christian Hottas' løb "Teichwiesen-marathon", en specialitet med meget få deltagere.. på denne søndag d. 30 november 2008 tre deltagere !

Løbet afvikles meget spartansk, men der er ok forplejning i form af varm te, cola, chokoladehjerter m.v., men bademulighed osv. skal man kigge i vejviseren efter. Til gengæld koster affæren kun 5 Euro og for dette får man så lov at løbe 16 runder rundt om en lille sø, Teich. Turen er faktisk meget nemt løbet og den cirka 50-50 fordeling mellem grussti og asfalt er nænsomt for benene.

Christian Hottas er med +1120 marathon/ultraløb en særdeles erfaren herre, og han taler gerne, meget og højt... men det er underholdende, intelligent og lærerigt... lige efter min smag ! ... og Christian er et levende leksikon udi løb hele verden over (foruden meget andet, får man indtryk af...), så vil man på skolebænken og lære noget, så skal man unde sig en tur til Teichwiesen.

Jeg kan, betingelserne in mente, varmt anbefale løbet og jeg synes, vi skal lave nogle danskerraids derned fremover... så kommer deltagerantallet måske også op på noget mere fornuftigt... selvom den del er godkendt ifølge de tyske kriterier osv. Der er iøvrigt adskillige danskere, der fra tid til anden har været til løbet, så helt ukendt er det nu ikke, herhjemme.


Ok.. en meget kort beretning... havde lige en længere og meget angstprovokerende køretur i 10 meters sigtbarhed oppe fra Aars efter gløgg-marathon, derfor kun meget lidt søvn.. og følgeligt MEGET træt denne søndag morgen, der var diset og råkold.


Mere.


Her løber Christian til venstre og dages tredie deltager Helmuth til højre.


Regn kom der heligvis ikke noget af, dvs. det gjorde der lige da jeg begyndte at køre hjem.. efter diskret omstigning foran bilen til tørt tøj...


En dejlig tur rundt om søen !


Her er der så kommet lidt mere lys og næsten hul i skydækket. Næsten.


Synes ikke helt på billedet, men her nogle flotte efterårsfarver denne sidste dag i november.


Ikke det helt vilde.. men dejlig fredfuldt.


Det var så det, dagen indbød ikke til så mange billeder.. det kommer forhåbentligt en anden gang.

Og så overskriften... sørme om jeg ikke fik taget en runde på de to herrer, lægerne, og dermed nr. 1 på resultatlisten. Sker næppe igen !

Jeg vil nok mest huske løbet for, at det var min 10'nde dublet, den syvende i år, og at jeg bar mig selv igennem en mur af træthed på ren vilje.

mvh. Tor

Min blog om marathon, spiritualitet og mere: http://www.temperance.dk/blog/

whatwhatwhat
Æresmedlem

Nykøbing F
posteringer 259

Skrevet - 01/12/2008 :  18:08:11  Vis profil  Besøg whatwhatwhat's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

Tillykke med sejren! Det må være skønt at prøve at vinde. Hvornår løbes det igen?

/Jørgen
Til toppen af siden

GreatDane
Æresmedlem

Marke
posteringer 262

Skrevet - 01/12/2008 :  19:21:12  Vis profil  Besøg GreatDane's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

Er det ikke en skøn fornemmelse
Husk at nyde det.
På trods af at der ikke er så mange billeder, er jeg nu ret vild med det første. Utroligt stemningsfuldt.
Få eller mange billeder, er dine beretninger nu altid værd at læse.

/GreatDane



"Livet er ikke den tid der er gået, men den tid du husker"
Til toppen af siden

peter.s
Rutineret medlem

Middelfart
posteringer 42

Skrevet - 02/12/2008 :  13:52:23  Vis profil  Besøg peter.s's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

Stort tillykke med 1.pladsen :)

Jeg hører også til de mange der læser dine beretninger med stor fornøjelse.

Vil da også lige sige jeg er imponeret over jer der løber rigtig mange marathon-løb - jeg har rigeligt i 0-2 i gennemsnit pr. år :)

Og (indtil nu) har jeg også kun prøvet større marathon-løb, men det kunne da godt være man skulle kaste sig ud i et af de mindre hvad angår deltagerantallet - det ser jo rigtig hyggeligt ud og må være en anden udfordring end at følges med flere tusind andre på helt flade ruter.


Med venlig løbe-hilsen

Peter Sørensen
Til toppen af siden

bsm
Æresmedlem

Rødovre
posteringer 579

Skrevet - 02/12/2008 :  13:59:43  Vis profil  Besøg bsm's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

Stort tillykke!!!

3 deltagere, så er man jo sikret en podieplads!!!
Den slags løb skulle der være nogle flere af...

Mange hilsener

Birger
Til toppen af siden

5-tårns-marathonJørn
Æresmedlem

Kalundborg
posteringer 603

Skrevet - 03/12/2008 :  04:41:23  Vis profil  Besøg 5-tårns-marathonJørn's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor.

Tillykke med din 1 plads, tænk sig at der skulle over 100 Marathon til før du opnåede det, men flot er det.

Som Birger skriver, sådanne løb skulle der være nogle flere af, ja måske, men er der ikke noget om at man skal være mindst 5 deltagere i Danmark for at det gælder ???.

Hilsen Jørn.

Løb med Hjerte,Hjerne og Holdning. JP
Til toppen af siden

Torr
Æresmedlem

Denmark
posteringer 3452

Skrevet - 03/12/2008 :  10:28:29  Vis profil  Besøg Torr's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Jørn,

det med de fem er faktisk de kriterier, jeg selv har sat for Rudersdal, så det er nok dét, du tænker på... konkret så skal der være mindst tre startende i Tyskland for, at et løb er officielt.. foruden de øvrige kriterier, som skal være opfyldt (opmålt rute, åben tilmelding, start- og resultatliste, startgebyr osv.)... og jeg har haft forhørt mig om netop dette emne inden jeg valgte at stille op, da jeg som bekendt kun ønsker at løbe offcielle løb. Jeg forstår og deler 'forbeholdet', men når løbet tæller i Tyskland, så giver det ikke mening at diskutere sagen yderligere, synes jeg, vi marathonløbere sammenligner jo vores 'lister' på tværs af landegrænserne osv. ... men vi kan jo diskutere videre på vej i flyveren til Zürich. Jeg skal faktisk til Teichwiesen igen idag for at træne at løbe med pandelampe !

@ emnet 'sejr': Jeg lægger nu ikke så meget i denne 'sejr' ... ... det er jo mest en morsomhed... ... 4.59 !

mvh. Tor

Min blog om marathon, spiritualitet og mere: http://www.temperance.dk/blog/
Til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Hop til:
Løber Til Løber © DoURun.com Go To Top Of Page
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.05
-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
Bøger
Løbebriller
Løbestrømper
Løbetøj Kvinder
Løbetøj Mænd
Løbskalender 2015
Plejemidler
Pulsure
Sportsenergi
undertøj Kvinder
Undertøj Mænd
Kampagneoversigt

 
 
 
 
 

Copyright © 1999-2017 dourun.com - All Rights Reserved