Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Løber Til Løber - Spiderman i Aabenraa Bjergmarathon (pics+vid)
Løber Til Løber
Løber Til Løber
Forside | Profil | Tilmeld | Aktive emner | Medlemmer | Søg | Hjælp
Brugernavn:
Password:
Gem password
Glemt Password?

 Alle Fora
 Løber til Løber
 Løbsanmeldelser
 Spiderman i Aabenraa Bjergmarathon (pics+vid)
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Torr
Æresmedlem

Denmark
posteringer 3452

Skrevet - 21/06/2008 :  23:21:24  Vis profil  Besøg Torr's hjemmeside  Svar med kopi af besked


Så kom turen til årets Aabenraa Bjergmarathon 2008, et herligt løb med en masse forskellige distancer, et løb primært løbende i smukt, smuk natur og også et løb - især på den fulde marathondistance - der trækker store veksler på krop og psyke for at kunne gennemføres ! Hvorfor ? Fordi løbet i den grad lever op til sit navn Bjergmarathon ! Ja, Aabenraa Bjergmarathon er mere end blot et løb, det er en rejse til et eksotisk land, hvor kroppens udmattelse og sindets kraftprøvelser bugter sig i barske og ukendte landskaber, hvor man virkelig konfronteres med distancens enorme længde og afgrænsningen af egne ressourcer. Aabenraa Bjergmarathon er et løb, hvor du møder dig selv !

Ok, vi starter på billederne... her ses først Steen Sjøgreen, Fedtmule og Anders Munch Madsen, to erfarne og en Goofy-begynder. Desværre måtte Steen udgå idag med en skade.


Numrene afhentes. Vi løber HEL. Ikke noget med afbrudt samleje her.


Her kan man med god energi øjne, at ruten gør krav på en stor del af Aabenraa's omegn.


Så er vi oppe ved løbsstart, her speakertårnet, hvorfra der flittigt blev speaket og talt dagen lang, et herligt og festligt indslag, som vi gerne så til mange flere løb !


Feltet begynder at samle sig ved starten fra torvet.... her skulle vi iøvrigt løbe forbi adskillige gange i løbet af turen.


I grønt tidligere TV-vært Gorm, der var dagens speaker ! Tak for en god og engageret indsats !


Så går starten snart.


Spidey-kostumet skulle luftes idag til ære for de manger unger til børneløbet... det gjorde lykke... og tak for de mange tilråb !


Skal nu siges, at jeg ikke løb med masken hele vejen, det var løbet både for hårdt og dagen for varm til.


Stavgængere var også med.


Så ER det ved at være alvor... vi skal igang.


Sådan ! Dagen faldt heldigt men varmt ud mht. vejret... men det skal man jo ikke klage på, vel. En top dag !


Afsted i stor flok ned forbi et havneafsnit og så ellers ud på første sløjfe og den første klyngebombe af benhårde bakker !


Hu-hej hvor det går.


Mere.


Et karakteristisk hjørne rundes. Tillykke med de 40, Frederik.


I skoven lurer bakkerne.


Havneafsnittet.


Vi nærmer os...


... mjaa...


BANG... første attack på "benarn" (udtales med jysk accent)...


Ud af byen, ind i skoven... hvor luften var dejligt og udsynet lysegrønt.


Næste bakke.


Mere. Man kan nærmest fornemme, at det er varmt, ikke ?


Væskekontrol.


Så skal der drejes. TAK til alle de MANGE HJÆLPERE idag !


Grønt og fredfuldt.


Her går det så rent faktisk nedad for en gangs skyld.


Herlig udsigt.


I den åbne natur.


Langs en frodig mark.


5 km er overstået.


Lad os gætte... det går... opad !


Men også nedad igen, her med et herligt kig over byen.


Vi er højt oppe i bjergene, er vi !


Min svenske læremester Lennart var her naturligvis, han løb årets marathon nr. 25 idag ! Utroligt !


Så nærmer vi os centrum...


... skal lige passere et par lokale "monumenter"...


Der heppes. Bemærk de flotte flag, dem var der mange af idag !


En lille bakke (jo, igen !), op forbi Rådhuset og så er de første 10 km tilbagelagt.


Aabenraa Rådhus.


Torvet og den festlige stemning vanker. Skal love for, at Spiderman var populær !


Der tankes.


Så er Lennert og jeg ude på 2 sløjfe, hvor man jo blender ind blandt 10 km løberne.


Til venstre, Goofy !


En nærmest majestætisk bygning passeres.


Ud af et par villaveje.... hvorefter næste sæt bakker venter.


Her nogle af de hurtigste 10 km løbere.


Videre.


Bagert en snip af helmarathonet's vinder. Pis også, at der lige skulle komme en i vejen !


Så er vi ved at være godt ude af byen igen.


Stemningsbillede.


Herlig dansk idyl.


Vand, vand, vand.... det var tiltrængt i store mængder idag !


Nemlig !


Så en glad trøje.


Mere flot natur !


Det er ikke jul... men der er trængsel... og også alarm... der var en del sirener at høre.


Snart ved 10 km løbernes vendepunkt.


Marathonløberne skulle drible endnu længere ud på landet.


5 km er i boks.


Og så blev det vores tur til at vende.... ind mod byen og torvet igen !


Lennart i fuld firspring.


Så er vi oppe ved 10 km løberne igen... herligt at løbe FORBI dem på vej ind.


Stemningsbillede.


En....bum bum...lad os se... bakke !


Ok, lidt nedad også.


Centrum nærmer sig.


Lige lidt mere vej først.


Sådan... og hep til Gorm i speakertårnet.


Så for den... tredie sløjfe starter med 500 meter brosten... av for den.


Møllen passeres.


Ja, vi er hurtigt ude af byen....


... dog skal vi lige igennem et lidt mindre spændende industrikvarter, men ok, det tager vi med.


Her er vi allerede oppe i højderne igen.


Nu er feltet ikke så tæt længere.


Videre.


Ned mod havnen, så til højre op mod skoven og løbets måske længste og mest enerverende stigning.


Lidt grussti, dejlig afveksling for benene !


Depoterne var gode og velforsynede på hele turen, intet at bemærke der !


25 km... og trætheden er for alvor begyndt at banke på.


Min lille nye sexbombe, FR405... hun er sød og her siger hun 2.31 for 25 km. Senere skulle jeg tabe forholdsvis meget tid... Spider-dragt og almindelig svaghed anføres som undskyldninger... ja, og så det faktum, at jeg ikke har haft muliged for at løbe de sidste tre uger. Pyt.


Her er vi så på den laaaange bakke.


Lennart trækker fra... og kom ind lidt over 20 minutter før mig.


Så er vi ude af skoven og på grusstien igen.


Flere Dannebrogsflag.


Stor vej skal krydses.... tak til de mange tulipifolk o.lign. idag, verdensklasse med de flag der. Fem citronhalvmåner herfra !


Goofy i Spiderdragt.


En uskarp Kaj Thomsen, marathonfeltets bagstopper.


Stemningsbillede.


30 km !!!


Centrum og fjerde sløfe rykker nærmere. Nu må det godt slutte, snart.


Flot (hvad det nu er) !


På torvet hygger man sig.


Men vi andre skal videre, her med børneløbet som modkørende. Herligt at se de mange glade unger... og deres forbløffelse og jubel over Spidey.


Mere.


Tjekket øse.


På vej mod løbets absolut stejleste og mest vanvittige bakke... et bjerg... Mount Everest i Danmark !


Ved dets fod Birgitte Munch Nielsen.. der blev nr. 3 hos kvinderne på marathondistancen. Tillykke !


Så starter løjerne !


Et videoklip fra den stejle bakke på fjerde sløjfe.



Eller: http://www.youtube.com/watch?v=35PJi39d6ic


Her er jeg så kommet helt op.


Mere vand... og så videre... nu går det trægt afsted for superhelten.


Vi skal rundt om et helt boligkvarter af snirklede, sirlige stier.


Max er glad !


Videre, Tor, videre !


Fest of farver i vejkanten.


Et lokalt toppunkt er nået og samlet 36 km.


Skoven og 'dybet' venter (mere om dette senere).


Bålet er klar til på mandag, Sankt Hans.


Heste og Guds fred hersker her. I kroppen raserer Helvede og en Fandens træthed.


Her skal vi så ned i underverdenen... en lusket lille bakke, der firer os ned i flammerne og den totale håbløshed.


Hvorefter der vendes og løbes lige op igen ! SNYDT ! Er det Sønderjysk humor ? Mycket underholdende.


Ja, det er hårdt !


Samaritterne i klar i tilfælde af kollaps og store humørsvingninger... her er smilene nu fremme, tak for det !


40 km. Nu venter opløbsstrækningen efter BAKKEN nedad...


... som starter her.


Flot er det !


Mere !


Forbi rundkørslen ... og målet er nært !


Lige dette først.


195 meter igen.


MÅL !


Færdig... og medalje på !


Fest og pølser på torvet.


Diplomet udskrives...


... farvel til menneskemængden...


... og til sidst et bad i Svømmehalen en km's penge væk.


Ja, det var så dét eventyr.... Rusland har lige slået Holland ud af EM... fuldt fortjent... og imorgen vanker Læsø marathon for en halv snes tosser fra løbet idag. Skal jeg med ? Selvfølgelig !

mvh. Tor


Min blog om marathon, spiritualitet og mere: http://www.temperance.dk/blog/

Brandmanden
Æresmedlem

Haderslev
posteringer 519

Skrevet - 22/06/2008 :  07:15:29  Vis profil  Besøg Brandmanden's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Tak for en god og levende beskrivelse af "helvedet i syd"
Tak for alle de gode billeder... et fantastisk indslag her i forum.

Henrik

Laughter is inner jogging....
Til toppen af siden

Fredengade19
Stjernemedlem

Viborg
posteringer 112

Skrevet - 22/06/2008 :  09:23:21  Vis profil  Besøg Fredengade19's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Endnu en fantastisk inspirerende løbeberetning. Var selv i Aabenraa i 2004 som fortræning til Swiss Alpine, og det er en fornøjelse af "gense" løbet med alle de gode billeder, du har lagt ind, Torr.
Jeg husker særligt 4. sløjfe (Nordruten) som sej. For det første pga. de to stejle bakker og for det andet pga. den noget uinspirerende/kedelige tur rundt på stien om boligblokken i nordbyen på hårde sf-sten. På det tidspunkt var (også) mine reserver i bund - en smuk udsigt eller smk natur kunne have gjort godt på det tidspunkt . Den øvrige del af ruten var derimod fanstastisk smuk - som også de mange billeder viser.
At stille op i Spiderman-kostume til et bjergmarathon kræver sin mand....

Brian

_____________
Op på ørerne - vi er kørende.....
Til toppen af siden

Philip Ulrich
Æresmedlem

Vedbæk
posteringer 252

Skrevet - 22/06/2008 :  10:11:03  Vis profil  Besøg Philip Ulrich's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Rigtig flot gået i varmen. Jeg husker selv Holbæk for 14 dage siden - det var et mararidt i 30 grader. Og så i Spider dragt gør det ikke nemmere. Vi ses måske til Beach marathon næste weekend eller på Mjølner M, Fyn ugen efter jeg kommer til et af dem - sandsynligvis det sidste.

Philip
Til toppen af siden

Vips
Almindeligt medlem

Tønder
posteringer 23

Skrevet - 22/06/2008 :  11:21:51  Vis profil  Besøg Vips's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Fantastiske flotte billeder. Og kommentarerne er lige prikken over i'et. Sikke et overskud.
Jeg deltog selv på 10 km ruten og nåede lige at se Spiderman runde torvet inden 10'erne blev skudt i gang.
Festligt og fornøjeligt.
Vips
Til toppen af siden

flenseren
Stjernemedlem

Frederikshavn
posteringer 115

Skrevet - 22/06/2008 :  11:50:17  Vis profil  Besøg flenseren's hjemmeside  Svar med kopi af besked
kan kun tilslutte din fine beretning. det var bestemt en stor oplevelse og et meget fint organiseret løb i et meget smukt og kuperet terræn. kan kun anbefale det til andre. eneste minus for mit vedkommene var, at jeg blev ført den forkerte vej (ved det billed hvor du skriver tulipifolk 5 halvmåner efter 24 km)der drejede jeg til højre uden at blive stoppet. først ca 10 minutter senere opdagede jeg at der var noget galt, og måtte løbe tilbage. det kostede mig på det tidspunkt 4 fjerde pladsen og 20 minutter. det var virkelig et hårdt slag og det lokale hjemmeværn fik en ordentlig skideballeda jeg så dem igen.

havde de sat "alimindelig lokale" hjælpere ud der var det garanteret ikke sket.
men skidt pyt det var en rigtig god dag ved et rigtig hyggeligt løb.

vi ses næste år (nu kender jeg ruten)

flenseren
Til toppen af siden

nunobow
Æresmedlem

Odense V
posteringer 264

Skrevet - 22/06/2008 :  12:10:53  Vis profil  Besøg nunobow's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Har aldrig selv løbet et marathon, men sidder helt og bliver sympati-mat i stængerne efter (endnu) en glimrende og levende beretning fra din hånd, Tor.

5 citronhalvmåner (eller hvad dine rangeringer nu går på) herfra!

/nunobow

We are not many - but we are loco!
Til toppen af siden

5-tårns-marathonJørn
Æresmedlem

Kalundborg
posteringer 603

Skrevet - 22/06/2008 :  12:45:22  Vis profil  Besøg 5-tårns-marathonJørn's hjemmeside  Svar med kopi af besked
HEJ ALLE LØBERE.
Tak for de flotte billeder,det er rart at sidde heroppe i Norge og følge med i alle jeres bedrifter,og misundelig,nej overhovedet ikke !!.
Stort tillykke med gennemførelsen af endnu et Marathon til jer alle.
Hilsen Jørn.

Løb med Hjerte,Hjerne og Holdning. JP
Til toppen af siden

SHAEN
Rutineret medlem

posteringer 59

Skrevet - 22/06/2008 :  13:23:54  Vis profil  Besøg SHAEN's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Spedey.
En hilsen og tak for de flotte billeder. Sikken et overskud Siges af en Bjergladies, som prøvede ruten for første gang. Sidder og gennemlever turen en gang til. 4 sløjfer på en dag, det var ubeskriveligt hårdt . Men en fantastisk natur, mange engageret og medlevende hjælper, god skiltning, rigeligt med væske og godt vejr gjorde det alligevel tåleligt. Så lige en reklame for næste år hvor der er 10 års jubilæum, jeg vil ihvertfald med.
Bedste løbehilsner
Shaen
Til toppen af siden

Jauvert
Æresmedlem

København S
posteringer 552

Skrevet - 22/06/2008 :  14:36:15  Vis profil  Besøg Jauvert's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Torr og alle andre løbere

Fantastisk løbsberetning - dejligt med billeder

Jeg løb dog kun 4,3km hvor "bjergene" var begrænset - sidste år blev det dog til ½marathon og var der ude på din 3. og 4. sløjfe, og føj ja :)



Med venlig hilsen
Jens Jakob Andersen


"The will to win means nothing without the will to prepare" Juma Ikangaa
Til toppen af siden

kfl
Nyt medlem

København
posteringer 8

Skrevet - 22/06/2008 :  15:03:09  Vis profil  Besøg kfl's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Endnu en fantastisk løbsrapport.

Tak for det - glæder mig allerede til at læse om Læsø
Til toppen af siden

FrankBTh
Æresmedlem

Horsens
posteringer 308

Skrevet - 22/06/2008 :  22:52:06  Vis profil  Besøg FrankBTh's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Tak for en dejlig løbsreportage. Nu løb jeg selv kun halvmarathon, men den kunne jeg da fint genopleve

Forplejningen på ruten fejlede bestemt ikke noget. Der var så faktisk så mange depoter at jeg valgte at springe nogen af dem over.

Til næste år holder de 10 års jubilæum og der hedder det nok hel for mit vedkommende.

Frank B. Th.
Til toppen af siden

Jesper
Æresmedlem

Randers
posteringer 876

Skrevet - 23/06/2008 :  10:31:17  Vis profil  Besøg Jesper's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor...

tak for en dejlig beskrivelse af dette "Bjerg-helvede-i-syd", løb den selv for nogle år siden og havde lykkelig glemt alt om "Det sorte hul"

En hård men flot rute... tror jeg må derned igen og se om turen ikke kan klares uden at gå

med løbevenlig hilsen

Jesper (http://like2run.dk)

"Pain is temporary - Pride is forever"
Til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Hop til:
Løber Til Løber © DoURun.com Go To Top Of Page
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.05
-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
Bøger
Løbebriller
Løbestrømper
Løbetøj Kvinder
Løbetøj Mænd
Løbskalender 2015
Plejemidler
Pulsure
Sportsenergi
undertøj Kvinder
Undertøj Mænd
Kampagneoversigt

 
 
 
 
 

Copyright © 1999-2017 dourun.com - All Rights Reserved