Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Løber Til Løber - Gennemtæsket i Skovmarathon (pics+vid)
Løber Til Løber
Løber Til Løber
Forside | Profil | Tilmeld | Aktive emner | Medlemmer | Søg | Hjælp
Brugernavn:
Password:
Gem password
Glemt Password?

 Alle Fora
 Løber til Løber
 Løbsanmeldelser
 Gennemtæsket i Skovmarathon (pics+vid)
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Torr
Æresmedlem

Denmark
posteringer 3452

Skrevet - 04/11/2007 :  20:33:04  Vis profil  Besøg Torr's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Stegt, grillet og gennembanket ! Sådan var det at være marathonbøf Tor idag til Skovmaren ved Hillerød. Men pyt med det ! Løbet blev afviklet på en fantastisk flot efterårsdag, 7-8 grader, ingen vind, høj blå himmel, ja, det var perfekt !

Man kunne konstatere, at Skovmaren er et rimeligt stort arrangement, idet der både er marathon, halvmarathon og 10 km ... og jeg mødte personligt mange løbevenner, kolleger osv. der skulle ud at dyste i skoven. Halv- og helmarathon startede kl. 11.00, der var selvfølgeligt flest på den halve.. og da vi satte ud på ruten igen til anden omgang (samme sløjfe gennemløbes to gange for marathon), var skoven som støvsuget for løbere. Samme skete med mit energiniveau... piiist væk ! Ruten er ganske kuperet, så når ens mellemnavn er Corpus Enormous så bliver man straffet hårdt af disse bakker !

Lidt objektiv kritik af et ellers perfekt arrangement er følgende: væskedepoternes placering ! Det er altså ikke for sjov, at normen hedder max hver 5 km. imellem rundt om i verden. Jeg synes, depoterne lå meget mystisk placeret, enten alt for tæt eller med for store mellemrum. Jeg vil opfordre til, man tager denne del tilbage på tegnebrædtet og forbedrer det fremover. Selve depoterne fejlede absolut intet, skal det siges, der var vand, energigift og bananer ganske som loven foreskriver.. og venlige hjælpere, så ingen problemer dér.

OK, lad os se lidt på dagens indtryk.

Det første, der mødte mig var Løberens telt med tilbud til dagens deltagere.


Der var rigtigt mange mennesker i Skoven.


To af Danmarks mest løbende marathonløbere, begge med over 100 marathonløb. Til venste Lars Simonsen, der idag løb sit 28 marathon for i år - vildt ! - og til højre Alex Lundahl, der vistnok løb nr. 23 i år.


Endnu et kig over menneskemængden. Vi er ikke vant til så mange løbere til disse 'små' løb, men det er da hyggeligt !


Startfeltet bygges op...


Et videoklip fra løbsstarten. Bemærk de venlige tilråb.



Eller: http://www.youtube.com/watch?v=d8QWLO7NHiQ


Stilbillede efter starten.


En af de mange bakker, her i collage-agtigt skud.


Mere af samme modbydelige skuffe.


Stemningsbillede. Yderst til højre øjnes Steen Sjøgreen, arrangør af Socialmarathon 31-dec på Amager. HUSK NU AT MELD JER TIL !


Det var altså en superflot tur i den danske efterårsskov !


Stemningsbillede.


Mere !


Nåleskov, bøgskov og birkeskov... det hele var på menuen idag.


En flot efterårsdyne af brune blade.


Endeligt lidt ned af bakke også.


Og op igen. For &/%(/&%(&/% altså !


Flot udsyn.


Solen spiller i efterårsbladene.


Der kæmpes.


Flotte tømmerknuder.


En SØAM-løber med propelhat... det er cool !


Uha, det ser truende ud.


Et af de få stræk med åben himmel. Der måtte gerne have været lidt mere - bare lidt - af den slags efter min smag. Men ok, vi vidste, hvad vi gik ind til.


Tættere på.


Stemningsbillede. Tilbage i dybet, skovdybet, skal vi.


Opad igen.


Tag nu ikke fejl, fordi jeg ironiserer lidt: jeg er meget glad for løbet idag... det var en super dag.... og dette er absolut et af den slags løb, som man gør sig fortjent til, så at sige. You earn it !


Så er vi ovre stigningen.


Væskedepot inkl. tilskuere vanker. Herligt !


Lige efter passeres 14 km mærket.


Her bliver jeg belært om, at løbet for denne gode mand fjernede alle gammelmandssygdommene, inkl. en dårligt fungerende hjerteklap. Do you copy ?


Videre !


Der faldt virkelig brænde ned idag.


Store, flotte egetræer forude.


Nu nærmer 1/2 marathon sig, sikkert til glæde for de fleste på ruten. Folket sled i det !


Dansk idyl.


En af de sidste bakker inden halvvejs.


Her ser vi Anders Munch Madsen, landets næstmest løbende marathonsamler. Datter Birgitte var også med idag, det var vist deres marathon nr. 115 sammen... en rekord, vi lurer på er... verdensrekord !


Her er vi så halvvejs... da jeg kom i mål noget (meget) senere, var der øde som på månen.


Ja, marathonløberne skulle jo ud på turen igen... og alt ialt var det altså lidt af en prøvelse... men en rigtig god dag og helt sikkert et gensyn værd ! Stor tak til arrangørerne for et vellykket løb !

Således slutter denne beretning... dagen sluttede med et bad, benene op og med NY marathon i TV... just plain perfect !

mvh. Tor

Min blog om marathon, spiritualitet og mere: http://www.temperance.dk/blog/

Mund79
Stjernemedlem

Valby
posteringer 77

Skrevet - 04/11/2007 :  21:22:22  Vis profil  Besøg Mund79's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Det er ser godt nok ud til at være et fantastisk løb i smukke omgivelser. Det vil jeg da stærkt overveje om det ikke var et løb som skal prøves næste år.
Tak for en god løbsberetning.

- Henrik

Min løbeblog
http://mund79.blogspot.com/

"It hurts up to a point and then it doesn't get any worse."
Til toppen af siden

Maratonser
Stjernemedlem

3650 Ølstykke
posteringer 79

Skrevet - 04/11/2007 :  21:42:12  Vis profil  Besøg Maratonser's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor.

Tak for endnu en gang flotte billeder fra din hånd. Jeg er helt enig med dig om, at det er en fantastisk flot rute, især på en solskinsdag som idag. Vedr. depoterne kunne jeg godt have brugt, enten noget varm the, eller noget cola, det isvand vi fik kræver en god mave.Jeg løb idag mit marathon nr.360 og det var nr.115 sammen med min datter KANON. Jeg prøvede noget nyt idag, jeg blev mødt 20 meter før mål, af 2 af mine børnebørn, Amalie 3 år, Merle 2 år, som hermed fulgte deres Farfar/Morfar over stregen, jeg følte mig nu mere som en "Bedstefar".
Tak for en god dag, også til arrangørerne/hjælperne, dejligt at være tilbage i skoene.
Til toppen af siden

PeterFrb
Stjernemedlem

Nyker, Bornholm
posteringer 174

Skrevet - 04/11/2007 :  23:53:17  Vis profil  Besøg PeterFrb's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Anders.
Tillykke med de 360/115 rart at se jer tilbage igen.

Kan kun give jer ret i, at depoterne var under al kritik. Synd når så mange vælger, at tage i skoven og løbe marathon.
Vi ses til Rudersdal.

Peter http://www.boegevig.net
Til toppen af siden

Grundsøe
Æresmedlem

Næstved
posteringer 204

Skrevet - 05/11/2007 :  06:07:15  Vis profil  Besøg Grundsøe's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

Tak for billederne, det er præcis som jeg husker det...bakke op, bakke ned, bakke op. Men man kunne ikke få bedre omgivelser og det var et fantastisk vejr.

Ruten var lidt hård, depoterne lidt underligt anbragt, og ja lidt varm the villehave været helt i top

TILLYKKE til bedstefar flotte tal 360/115

MVH

Thomas
Til toppen af siden

simsar
Æresmedlem

Vodskov
posteringer 239

Skrevet - 05/11/2007 :  06:46:32  Vis profil  Besøg simsar's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Torr

Tak for et godt løbereferat og endnu en bunke flotte billeder, ja skoven er smuk på denne tid af året og i går var vel en af årets allerflotteste dage - god timing fra arrangørerne eller heldige med Volborgs udsigt?
Collageagtige skud , flot at du har overskuddet til at få indtrykkene i kassen.

hilsen Henrik
Til toppen af siden

jelled
Stjernemedlem

Glostrup
posteringer 118

Skrevet - 05/11/2007 :  08:29:58  Vis profil  Besøg jelled's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Fantastisk dag i skoven. Løb mit første ½ marathon i 12 år. Gik ok, løb hurtigere end for 12 år siden, men gik helt kold de sidste 3 km...

Men en dejlig dag i en smuk skov

Med GF305 om håndleddet...lækkert
Til toppen af siden

Philip Ulrich
Æresmedlem

Vedbæk
posteringer 252

Skrevet - 05/11/2007 :  14:31:05  Vis profil  Besøg Philip Ulrich's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Kan kun tilslutte mig glæden over en god dag. Efter køleskabsmarathon sidste weekend og et mislykket natmarathon i Århus samme weekend var det nu 3. marathonstart på 8 dage. Den første omgang (1/2 M) gik fint, men ved 27 km var der udsolgt af energi i kroppen. Lang vej hjem, og så gjorde det ikke tingene bedre, at der efter depotet ved godt 25 km var over 7 km til næste. Det er for langt - især på dette tidspunkt - i et M, og jeg dehydrerede også meget, så det var hårdt (OG LANGSOMT) at komme igennem til mål. Men det lykkes da.

Skoven viste sig fra sin allerbedste sige, og på første halvdel var det overskud til at nyde det. Kommer igen, men en opførdring til bedre depotanbringelse. Jeg kan godt se, at det er nemmest at holde depoterne i stjernens centrum (Løbet er rutemæssig lidt som en stjerne, hvor man bevæger sig flere gange mod centrum), men der er for uens afstand mellem depoterne, og der mangler helt sikker en ude ved 10/31 km. Så synes jeg også marathon løbere fortjener en fysisk medalje i mål.

Men alligevel en anbefaling hovedsagelig p.g.a. naturen i St. Dyrehave
Til toppen af siden

negolaj
Stjernemedlem

Hillerød
posteringer 120

Skrevet - 05/11/2007 :  18:44:40  Vis profil  Besøg negolaj's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Fotter dag til at floppe i findes næsten ikke og så på hjemmebane det var næsten ikke til at bære men det var et godt løb og som ½ marathon løber betød væskedepoterne ikke så meget. Godt man ikke skulle 2 gange rundt
Nikolaj
PS
Håber at det er lige så godt vejr om 1 måned for der er der løb igen i storedyrhaven Julestejne løbet
Til toppen af siden

marathonmann
Æresmedlem

Denmark
posteringer 1187

Skrevet - 06/11/2007 :  23:47:36  Vis profil  Besøg marathonmann's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Tor

Tak for en god løbsbeskrivelse og de mange gode billeder.

Det var mig du fangede med propelhatten, mit kendetegn gennem næsten samtlige mine marathon! Så vidste min kone hvornår hun skulle heppe når hun så hatten!

Og tillykke til min klubkammerat og "Bedstefar" Anders med de 360 marathon! Nu mangler jeg "kun" 298 for at indhente dig, men en 3' plads i klubben efter dig og Erhard er også OK.

Tor vi ses den 18´ ( hvis det ikke regner, jeg gider ikke løbe marathon i regnvejr).

Mvh.

Marathonmann
Til toppen af siden

SorenRasmussen
Æresmedlem

Vordingborg
posteringer 319

Skrevet - 07/11/2007 :  21:13:33  Vis profil  Besøg SorenRasmussen's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Torr
Tak for din indsats med en super billedserie.
Jeg nøjedes selv med den halve, da det er en af mine foretrukne distancer. Det er første gang jeg har løbet Newline Skovmar', men det bliver sandsynligvis ikke sidste gang. Det er jo en fed rute, specielt med sådan et efterårsvejr som i søndags, hvor det var muligt, at løbe i sommertøj = shorts+singlet.
I'll be back!
mvh
Søren
Til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Hop til:
Løber Til Løber © DoURun.com Go To Top Of Page
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.05
-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
Bøger
Løbebriller
Løbestrømper
Løbetøj Kvinder
Løbetøj Mænd
Løbskalender 2015
Plejemidler
Pulsure
Sportsenergi
undertøj Kvinder
Undertøj Mænd
Kampagneoversigt

 
 
 
 
 

Copyright © 1999-2017 dourun.com - All Rights Reserved